Formandens beretning 2019

Årsberetning 2018

 

Generalforsamling tirsdag, den 26. februar 2019.

 

Klubben har 62 medlemmer, som fordeler sig med 52 voksne og 10 børn – Dette er et fald  i medlemstallet på 5 voksne personer - antal børn er uændret  –  Gennem tiderne har der været forespørgsler på, om klubben kunne yde træning til børn/voksne. I 2018 har John Lynge ydet en stor trænerindsats og dermed imødekommet disse træningsønsker.      

Vores kassebeholdning pr. 31. december 2018 var kr. 56.012,68. På generalforsamlingen i 2018 blev de sidste andelsbeviser udloddet samt DGI-lån er færdigbetalt, og dermed er klubben gældfri.  

Globus Data meddelte i december 2017,  at klubbens  bookingsystem ville blive udfaset i starten af 2018 på grund af for få brugere af systemet  samt den ny persondataforordning , som skulle træde i kraft 22. maj 2018, hvorfor klubben skulle tage stilling til nyt bookingsystem.  Globus Data kunne tilbyde et nyt og fremtidssikret system, og den 22. marts var 4 personer på kursus i Horsens for at blive klædt på til brugen af det nye booking-system. - jeg synes, at systemet fungerer godt og er brugervenligt.

Banerne har også i 2018 været rigtig gode at spille på, og den tørre sommer betød, at det blev en fantastisk tennissæson.    

Som sædvanlig har Søren ført log-bog, hvoraf vi kan se, hvilket arbejde, der skal udføres, hvornår og hvem, der har gjort det.

Med hensyn til græsslåning har klubben i lighed med tidligere år haft en turnus-ordning, hvor 9 medlemmer har skiftes til at slå græs – det fungerer bare.

Den 9. juni 2018 afholdt klubben Åbent Hus fra kl. 10.30 - 15.00 med DGI-instruktion af Tonni Jakobsen  -  Der var mødt 8 personer, hvoraf de 2 var fra DGI. - Måske var det en uheldig dag, klubben havde valgt  (samme dag som Ærø-dagen).  De få, som var mødt, fik gode råd og vejledning samt leget en hel del tennis - som sædvanlig var der sørget for en let frokost, som gjorde stor lykke -

Klubben har igen i år haft klubaften onsdag aften, hvor der har været mulighed for at spille med hinanden på kryds og tværs –  og i lighed med foregående år har der hver onsdag -  på nær et par gange - været mindst et medlem  fra bestyrelsen -  der er desværre ikke mange, der har benyttet sig af denne klubaften.

Janne på tanken har også i 2018 sørget for, at turisterne har kunnet spille på banerne – og vi håber, at hun også er klar til sæson 2019.

I lighed med tidligere vintersæsoner er det muligt at spille indendørs tennis  i Arrebohallen.   Prisen pr. time, som klubben skal betale i 2018, er kr. 135,45, og bestyrelsen har besluttet, at medlemmerne, som spiller indendørs tennis, skal betale kr. 140,- pr. time. – i 2018  har 4 medlemmer gjort brug af tilbudet.

Kaffe-tennis blev i 2018 rykket til om mandagen fra kl. 9 -12 - medlemmerne møder op, og så spiller man også her med hinanden på kryds og tværs, og som navnet lyder, er der kaffepauser undervejs - det har også i 2018 været en stor succes -  

Den 13. og 14. juli 2018 afholdt klubben  klubturnering, som Klaus arrangerede.  Alle kan være med, da deltagerne spiller efter et handicapsystem.  Der var 15 deltagere, og man er enige om, at denne form for turnering passer godt til klubben. Klubben regner også med at afholde en klubturnering i 2019 –

Den 12. august 2018 afholdt klubben  damedouble-turnering.  Der deltog 9 personer -  det var en hyggelig dag, hvor man spillede med forskellige makkere og på tid - og der var sørget for lækker frokost.

Til herredouble-turneringen, som var planlagt til den 18. august 2018, var tilmeldt 3 personer og måtte derfor aflyses  -

Den 27. august 2018 var det planlagt, at Vester Skerninge Tennisklub skulle komme på besøg - dette arrangement måtte desværre aflyses på grund af regnvejr  - en af de få dage det regnede den sommer. 

Den 14. maj og 16. november 2018 havde klubben sammenkaldt til arbejdsdage -her blev bl.a. rengjort huse, malet,  stynet træer  og ikke mindst fjernet  brombærkrat -  Der er kommet   lys og luft til banerne , og anlægget ser flot ud.

Mange medlemmer har givet en hjælpende hånd – både med at få gjort banerne spilbare og som nævnt vedligeholdelse af anlægget samt husene .

Derfor en stor tak til alle, som har ydet en indsats for Ærø Tennisklub.

 

Helga Groth Rasmussen