Herre-turnering

Klubben afholder intern herredouble-turnering søndag, den 18. august 2019.

I modsætning til damernes tilsvarende interne turnering er her ikke meget at skrive hjem om. Klubbens herrer synes tilsyneladende bedst om at kigge på (eller er det mindreværdskomplekser, for det er jo noget forrygende champagnetennis, der leveres i dameturneringen).

Måske der skal indkøbes et ølanker til tømning blandt deltagere(n) i år, for at få denne turnering afviklet? Måske damerne skal inviteres med? Måske en storskærm på anlægget med en 2. bundesligakamp fra nederste tabelfjerdedel (budget)?