Referat fra generalforsamling 2020

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING I ÆRØ TENNISKLUB Den 6/2 2020 kl 20 på Ærøskøbing Friskole.

Der var mødt 14 medlemmer op.

Dagsorden:

1: Valg af dirigent.

Gitte Duus er foreslået, og hun takker ja.

Gitte konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

2: Spørgsmål til formandens beretning.

Der er enighed om, at formanden i sin beretning forbigår sin egen store og uvurdelige indsats som træner. Det må vi så sørge for, han gør bedre i sin næste beretning!😎  

Ang brombærhækken ud mod parkeringspladsen: Der er både for og imod fjernelse af denne. Nogle frygter, at der vil blive alt for åbent ind til banerne. Vi drøfter det videre i bestyrelsen.

3: Regnskab.

Kasserer Lillian fremlægger regnskabet. Der er en kassebeholdning på ca 64.000 kr, med et overskud på godt 10.000 fra året, der er gået.  

Spørgsmål til regnskabet:  

Hvad dækker vedligeholdesudgifterne på 8.700? Det er betaling for reparation af træværk ved klubhusene.

Vi betaler temmelig meget for vand og el? Ja, men der har været vandet meget mere end vanligt, bl.a. pga træningssessionerne.  

4: Valg til bestyrelse.

På valg er: Inger Larsen. (modtager ikke genvalg)

                  Søren Birk (modtager genvalg)

                  Lillian Havlygaard (modtager genvalg)

Bestyrelsen indstiller Hans Eriksen til bestyrelsen. Der er ingen andre, der ønsker at stille op, så Hans er nu medlem af bestyrelsen.  

5: Valg af 2 suppleanter.

Nuværende suppleant Kurt Mikkelsen modtager genvalg

Ny suppleant bliver Muana Khawlhring, som er indstillet af bestyrelsen.

6: Valg af revisor.

På valg: Hans Westergaard (modtager genvalg)

7: Valg af revisorsuppleant.

 På valg: Per Kristensen (modtager genvalg)

8: Vedtægtsændring.

Ændringen består i, at kontingentet fremover skal være betalt senest 1/5. Tidligere var det senest 15/6.

9: Fastsættelse af kontingent.

Kontingentet forbliver uændret.

10: Nedsættelse af udvalg.

Vi har flg udvalg:

Baneudvalg: Søren, Rino, Metha og ad hoc personer.

Hus/grund: Inger, Muana og Hans.

Fondsudvalg: Lillian og Lynge. PR-udvalg: Lillian, Solveig og Metha.

11: Evt.

Der er en længere snak om synlighed, har vi behov for flere medlemmer? Hvordan skal vi “brande” os?  

Vi skal hele tiden gøre god reklame for vores klub, fortælle nye folk, at vi er her og at alle er velkomne. Vi har også planer om at lave en folder, der kan fortælle lidt mere.

Ang vanding på banerne. Der bliver foreslået, at selve vandingskontakten kommer til at sidde udenfor klubhuset. Nu kan gæstespillere jo ikke komme til at vande.

Der er også forslag om at få vandslanger ud på banerne, så man kan vande dem hver for sig.

Hvordan gør vi med betaling for de ikke-medlemmer, vi tager med på banerne? Skal vi betale et forhøjet kontingent? Skal vi fortsætte som nu med 25 kr pr gang max X 5, eller skal vi kunne invitere, uden at det koster noget? Bestyrelsen snakker videre om emnet.

Der er gode folk igang med at samle materiale om klubben med henblik på et kommende jubilæum.  

Der er forslag om en større plæneklipper. Spørgeren vil undersøge mærker og priser.

Tak for en god generalforsamling.

Efter mødet blev bestyrelsen konstitueret.

Vi er følgende:

Formand: Lynge

Næstformand: Søren

Kasserer: Lillian

Menigt medlem: Hans

Sekretær: Metha.